Det hydrologiske år 2025 – et år med variation på tværs af sæsoner

To af GEUS’ hydrologer kaster et tilbageblik på året, der gik; 2025.

Maria Ondracek og Raphael Schneider. (Jacob Lind Bendsten, GEUS)

Raphael Schneider og Maria Ondracek har begge deres dagligdag i GEUS’ Afdeling for Hydrologi, og de har kigget 2025 efter i sømmene for her at præsentere deres tilbageblik på 2025. Vi starter dog med at skrue tiden endnu længere tilbage.

Både 2023 og 2024 var våde år målt på flere hydrologiske parametre. Året 2025 var til gengæld ikke et såkaldt ekstremår i Danmark, når man ser på de samlede hydrologiske forhold. Ifølge DMI faldt der i gennemsnit 687 millimeter nedbør på landsplan. Det placerer 2025 lidt under klimanormalen for perioden 1991–2020, som er på 759 mm. Nedbøren var samtidig markant lavere end i de to forudgående år, 2023 og 2024, som med henholdsvis 975 mm og 930 mm var de to vådeste år i Danmarks meteorologiske historie.

 

Det hydrologiske år 2025. (GEUS)

Indeksserierne fra den Nationale Hydrologiske Model giver et nuanceret billede af årets udvikling.

”2025 bød på et tørt forår med lav jordfugtighed og afstrømning, som også påvirkede grundvandsstanden, en kort men intens nedbørshændelse midt på sommeren samt et efterår uden markant genopfyldning af grundvandet,” opsummerer Raphael Schneider, seniorforsker ved GEUS.

Selvom året samlet set var moderat, viste 2025 tydelige sæsonmæssige udsving i jordfugtighed, afstrømning og grundvandsstand, forklarer hydrologerne. Og som vi gennemgår herunder, gik det heller ikke ubemærket hen.

Tørt forår – tidlige tørkesignaler

Som følge af de store nedbørsmængder i 2024 begyndte 2025 med overvejende normale til let våde forhold for vandføring, jordfugtighed og det øverste grundvand, mens det dybe grundvand lå omkring normalen. Dette ændrede sig dog hurtigt, da foråret 2025 blev usædvanligt tørt. Hydrologerne kan berette, at fra februar til maj lå indeksserierne konsekvent under normale værdier.

De tidlige tørkesignaler gav ifølge medier anledning til bekymring i landbruget i dele af Europa for en gentagelse af den alvorlige tørkesituation fra sommeren 2018. Denne situation indtraf dog ikke, da tørken hverken blev ligeså ekstrem eller langvarig. Omkring midten af maj vendte regnen tilbage, og høsten i Danmark endte samlet set med at være god ifølge Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet.

Det tørre forår gav ifølge videnskab.dk anledning til markant lavere forekomst af myg i den tidlige sommer. Dette omtalte fænomen er et eksempel på, hvordan hydrologiske forhold hænger sammen med for eksempel økosystemer på måder, hvor konsekvenserne er synlige for de fleste af os.

I løbet af det tørre forår kunne DANVA beskrive, hvorledes drikkevandsselskaber havde sendt gode råd til at bruge vand med omtanke. Private husstande blev opfordret til at udvise tilbageholdenhed med forbrug, herunder havevanding og fyldning af vandbassiner i tørre perioder. Selvom der generelt er tilstrækkeligt vand i undergrunden, tog de gode råd ifølge DANVA udgangspunkt i, at der er begrænsninger for, hvor meget der kan indvindes både af hensyn til anlægskapacitet og miljømæssige forhold.

Skybrud den 22. juli

Midt i sommeren oplevede vi i Danmark en markant nedbørshændelse omkring den 22. juli, som ifølge DMI gav flere skybrudshændelser, særligt i Sydøstdanmark. Disse hændelser kan hydrologerne i GEUS også spotte.

”Vi kan tydeligt se, at skybrudshændelserne fremgår af de hydrologiske indeks for både afstrømning og jordfugtighed, som reagerede hurtigt med markante stigninger,” fortæller Maria Ondracek, AC-medarbejder ved GEUS.

Selvom hændelsen var intens, var den kortvarig, og dens effekt på grundvandet var begrænset.

”Det viser meget fint kompleksiteten i, hvordan forskellige dele af vandkredsløbet responderer på ekstreme nedbørshændelser,” forklarer Maria Ondracek.

Efterår med begrænset genopfyldning af grundvand

Det dybe grundvand bliver primært genopfyldt om efteråret og i vinterhalvåret. Efteråret 2025 bidrog dog ikke med megen genopfyldning.

”Indeks for det dybe grundvand viser, at niveauerne forblev under normale værdier, og at forårets underskud ikke blev fuldt udlignet,” fortæller Raphael Schneider.

Dette forklarer hydrologerne kan tilskrives et varmt og – med undtagelse af oktober – relativ tørt efterår. Det fremgår af DMIs vejrarkiv. De høje temperaturer bidrager til øget fordampning, hvilket reducerer den mængde vand, der når at nedsive til det dybe grundvand.

Sammenlignet med 2023 og 2024, hvor flere hydrologiske parametre var markant vådere end normalt, fremstår 2025 altså som et år præget af variabilitet og tydelige sæsonforskelle, men uden at nå karakter af et ekstremår.

Året illustrerer, hvordan hydrologiske forhold i Danmark kan være kendetegnet ved mere subtile, men stadig betydningsfulde variationer, som har konsekvenser for natur og vandressourceforvaltning.

Den Nationale Hydrologiske Model

Den Nationale Hydrologiske Model (også kaldet DK-modellen) er en integreret hydrologisk model for hele Danmark der beskriver både de naturlige hydrologiske kredsløb og menneskelige påvirkninger. Modellen simulerer hele ferskvandets kredsløb med nedbør, fordampning, infiltration, overfladisk afstrømning, grundvandsdannelse, drænafstrømning samt afstrømning fra grundvand til vandløb, søer og hav.

Besøg dennationalehydrologiskemodel.dk, hvor de hydrologiske indeks for Danmark bliver udstillet i realtid.

Vandets kredsløb

Bliv klogere på vandets kredsløb i en plakat på geoviden.dk

Fakta om grundvand

Grundvandsstanden er vandstanden nede i jorden. Under grundvandsstanden er alle de små mellemrum mellem jordpartiklerne fulde af vand, over grundvandsstanden er det kun nogle. Grundvandet starter der, hvor man kan sige, at jorden er ’mættet’ med vand.

Nogle steder ligger den skillelinje mange meter (20-30 meter) nede i jorden. Så siger man, at grundvandet ligger dybt. Andre steder ligger den måske kun lige under jordoverfladen. Så siger man, at grundvandet står højt. Står grundvandsstanden lige ved overfladen, kan det defineres som en sump.

Grundvandsstanden kan også godt komme op over terræn, så er der tale om ’stående vand’ eller ’blankt vand’. Altså en oversvømmelse eller en sø, afhængig af om det er midlertidigt eller mere permanent.
Højden af Danmarks grundvand varierer hen over et år og følger en cyklus, der bl.a. er styret af mængden af nedbør samt fordampningen, primært fra planter der gror, som er størst i sommerhalvåret.

Da fordampningen er lav i vinterhalvåret, er det typisk på kanten af vintermånederne og i den spæde start af foråret, at grundvandet topper i Danmark. Herefter dykker grundvandshøjden til et minimum i sommerperioden som følge af en øget fordampning for langsomt at fylde op igen hen over efteråret og vinteren.

Raphael J. M. Schneider
Postdoc
Hydrologi
Telefon91333648
Maria Christina Ondracek
Videnskabelig assistent
Hydrologi
Telefon91333607
Malene David Jensen-Juul
Specialkonsulent
Presse og Kommunikation
Telefon91333944
L: